30 ÅRS ERFARING INDEN FOR MALERARBEJDE

Referencer

Gå på opdagelse i et udpluk af vores projekter. Vores kompetente malere kan klare lidt af hvert, så giv os endelig et kald, så vi kan tage en snak om dit malerprojekt.

MALERFIRMAET DUEHOLM

Fra hvide vægge til kunst

Vi har, for en kunde på Sjælland, haft fornøjelsen af at være med til at opsætte smukke motiver og skabe fire såkaldte Photowalls. Væggene blev forvandlet til kunstværker med tapetbaner leveret af Photowall og monteret af Malerfirmaet Dueholm.

En photowall er med til at tilføje stil og karakter til rummene, og her havde kunden nøje udvalgt motiver, som de brændte for. Dette er med til at gøre deres hjem mere levende og udtrykke et personligt præg.

Malerfirmaet Dueholm sørgede derefter for, at materialet blev omsat fra tapetbaner til et fuldendt billede, så de hvide vægge fik helt nyt liv.

Fra bank til elegant vinbutik

Malerfirmaet Dueholm stod for malerentreprisen i ombygningen af en tidligere Danske Bank til Kjær & Sommerfeldt, hvor elegance og afslapning skulle stå for øje.

Ombygningen begyndte med montering af stuk og rosetter, samt alt malerarbejde og tapesering. Den eksklusive stil med rolige men farverige, paneler og ikke mindst mønstrede tapeter. Alt sammen udvalgt til at styrke en indbydende og nostalgisk atmosfære.

De gamle banklokaler fik fornyet sine klæder med Malerfirmaet Dueholm som malerentreprise med alsidige kompetencer, hvor slutresultatet altid står skarpt.

MALERFIRMAET DUEHOLM

Villa i Risskov

Malerfirmaet Dueholm har af flere omgange stået for alt malerarbejde i renoveringen af en skøn ældre villa i Risskov. I begge renoveringer var det vigtigt at bevare den gamle klassiske historicistiske villa-stil, som også er ført videre ind i villaen med udsmykning af gammeldags panelvægge og tapeseringer. Udsmykningen af væggene bevarer, i samspil med sildebensparket, villaens smukke, oprindelige og karakteristiske træk.

Jagthytte / fritidshytte

På dette projekt var Malerfirmaet Dueholm hovedentreprenør. Den gamle hytte skulle af flere omgange renoveres uden at afvige for meget fra den oprindelige stil med gavl og spir. Malerfirmaet Dueholm stod for, at facaderne blev sandblæst og efterfølgende pudset op og malet. Væggene står med en flottere overflade og et mere holdbart resultat. Malerfirmaet Dueholm står også for den videre vedligeholdelse. Hytten blev malet udvendigt og indvendigt og står smukt på en lille høj med udsigt til både sø og skovareal.

Nybyggeri – Mårslet Søpark

Ved nybyggeriet Mårslet Søpark, der er bygget i fem etaper, har Malerfirmaet Dueholm har stået for malerarbejdet de sidste tre etaper. Boligerne består af et- og toplans rækkehuse i beton og træ, hvor fokus har været på sammenhæng mellem natur, bebyggelse og materialevalg. Efter et glædeligt samarbejde i 3. etape af byggeriet, hvor vi har malet både indvendigt og udvendigt, står Malerfirmaet Dueholm nu for vedligeholdelsen af alle 5 etaper.

“Super dygtig maler, de er til at regne med og de lavet mere et et flot stykke arbejde , og de forlader aldrig en arbejdsplads før alt er helt igennem perfekt.”

- Christina

Nybyggeri – Søbyen i Skanderborg

Malerfirmaet Dueholm har stået for flere etaper af malerarbejdet i det eksklusive Søbyen, Skanderborg. Her har vi malet 56 lejligheder samt 9 gårdhavehuse i det flotte nybyggede projekt, der i alle attraktive boliger har skøn udsigt til Skanderborg Sø. Malerfirmaet Dueholm stod for malerarbejdet i første etape og blev derefter også tildelt anden etape efter stor tilfredshed over det resultat, vi leverede.

Ombygning Superbest Hellerup

Malerfirmaet Dueholm har stået for malerarbejdet i flere af de tidligere SuperBest dagligvarerbutikker. På billederne ses Superbest i Hellerup, der blev totalrenoveret i fire etaper. Her lukkes dele af butikken ned i etaper, hvor renoveringen finder sted mens andre dele af butikken åbner som normalt. I sådanne projekter er det vigtigt, at malerarbejdet gøres hurtigt og effektivt uden at gå på kompromis med kvaliteten. Med en skræddersyet plan for farver og udsmykning af butikken, sørgede vi for, at butikkernes malerarbejde har en vis ensartethed, så kunder vil opleve den samme oplevelse i alle butikker landet over.

Smarteyes brillebutikker

Smarteyes var en ny brillekæde i Danmark, der senere blev købt af Synoptik. Malerfirmaet Dueholm har malet alle butikkerne i landet efter samme koncept og stil. Vi stod også for efterfølgende vedligeholdelse i de knap 10 år, der gik, før kæden blev opkøbt. Malerfirmaet stod altså for alt malerarbejde, hvis de skulle renoveres eller implementere et nyt stilunivers. I denne opgave var det igen vigtigt, at stilen og arbejdet var ensartet, så brillekæden havde en rød tråd i alle deres butikker. Flere af de daværende butikker har dog beholdt navnet og udseende efter opkøbet.

Få et uforpligtende tilbud på dit næste malerprojekt!

Ønsker du en solid og kompetent samarbejdspartner til dit næste malerprojekt? Så kontakt Malerfirmaet Dueholm. Vi glæder os til at høre fra dig!